Venue

venue

Multiarenaer er det nye sort. De ligger efterhånden spredt rundt i hele Danmark. Der er Gigantium i Aalborg, Forum i Horsens, Trefor Arena i Kolding, og en ny multiarena på tegnebrættet i Aarhus. Men den største af de eksisterende multiarenaer ligger i Herning – MCH’s Jyske Bank Boxen. Den kan forvandles til skøjtehal, svømmehal, koncertsal, håndboldhal etc. Det sker ikke tit at det er en by som Herning der rummer noget så stort, og pludselig bliver omdrejningspunkt, men det bliver også snart slut. Der er nemlig en ny multiarena på vej, nemlig Royal Arena CPH i Københavns Ørestad. Og hvorfor nu det? Er det ikke nok med én af disse? Er københavnerne jaloux? Hvorfor skal alt det store altid ligge i København? Sådan er der garanteret mange jyder der tænker om den nye arena. Men det er muligt at to af disse superarenaer vil kunne gavne hinanden, og tiltrække endnu flere store stjerner og internationale stævner – hvis de vel at mærke kan finde ud af at samarbejde.

Men hvad med alle de mindre multiarenaer i Danmark? Er de virkelig nødvendige? I Randers ligger Arena Randers, men hvad hvis den blev til MultiArena Randers? Det er der nogen der går og drømmer om. Men selvom Randers er Danmarks sjette største by, matcher de ikke mange af de mindre byer i forhold til overnatningsmuligheder. Og hvis de fleste publikummer er nødt til at booke hotelophold i f.eks. Aarhus og atleterne skal sove på de randrusianske skoler, var det så ikke bedst for alle parter at afvikle arrangementet i en by der rent faktisk kan rumme det? Det mener man ikke i Randers, og ifølge tidsplanen skal MultiArena Randers stå klar i slutningen af 2018, med plads til både fodboldbane, håndboldbaner, indendørs cirkus, skøjtebane, messer, konferencer etc. Men måske er det det der skal til for at Randers kan følge med de mange andre byer, og blive en mere moderne og set by.

(1862 anslag)

Litteraturliste:

(1) http://www.fyens.dk/indland/Multiarenaer-kvaeler-hinanden/artikel/827340

(2) https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/multiarenaer-er-det-nye-forsamlingshus-i-provinsen

(3) http://www.bt.dk/underholdning/ro-paa-danmark-kan-sagtens-rumme-to-multiarenaer

(4) http://www.mch.dk/om-os/koncernen/generalforsamling – årsrapport 2014

(5) http://nemweb.randers.dk/NemAgenda/EnclosureFile.ashx?id=1948495

(6) http://www.idan.dk/media/%7B075531A0-1ADF-4085-95D5-5FAED834FF13%7D/ClausWiegangLarsen.pdf

 

 

 

Frivillighed

frivillighed

I Danmark er vi gode til at hjælpe hinanden, hvad enten det er familie, venner, den lokale idrætsforening eller noget endnu større, det hænger dog tit sammen med egne eller pårørendes behov. Vi kan godt lide at gøre en forskel, og vi behøver ikke anden belønning end taknemmelighed – for det meste… Når det gælder en plads som frivillig på en af de danske musikfestivaller, er det sandsynligvis noget andet der trækker. Hvert år bliver der udbudt flere tusinde pladser som frivillig på landets festivaller, og der er rift om pladserne. Billetpriserne er i vejret når det gælder de store danske musikfestivaler, som f.eks. Roskilde Festival og SmukFest, og det er derfor en billig pris at betale at skulle arbejde ca. 3×8 timer på en hel uge for at få en gratis partout-billet, madbilletter og varme bade. Alene Roskilde Festival søger hvert år 25.000 frivillige, og SmukFest 11.000 frivillige til at få hele festivalen til at fungere, og alle pladserne bliver hurtigt besat.

Men for mange er der er også en anden grund til at være frivillig – nemlig det sociale. Man kommer ud i blandt nye mennesker, og får mulighed for at lære nye ting og tilegne sig nye egenskaber. Dette gælder både for de unge frivillige på festivalerne og pensionisterne i genbrugsforretninger. Oftest er melder man sig som frivillig hvis det kan gavne én selv eller dem man har tæt på, men mange tænker også udover dette og hjælper bl.a. flygtninge og hjemløse. Men selvom der er meget brug for frivillige er det kun 35 % af den danske befolkning har lavet frivilligt arbejde.

Jeg taler af egne erfaringer når jeg siger at vi i Danmark er gode til at hjælpe hinanden. I februar måned fik jeg, og nogle medstuderende, lejlighed til at opleve den amerikanske kultur og arbejdskultur bl.a. på en mad- og vinfestival i Miami. Mit indtryk var at man ikke bare gør noget af sig selv i USA, modsat min opfattelse og oplevelse af danskere. Næææ, hvis ikke der er nogen der giver én en opgave, hvorfor så overhovedet lave noget?

(1994 anslag)

Litteraturliste:

(1) http://www.frivillighed.dk/artikler/frivilligheden-paa-det-sociale-omraade

(2) http://www.frivillighed.dk/artikler/motiver-den-frie-vilje-og-faa-nye-frivillige-til-din-forening

(3) http://politiken.dk/kultur/musik/ECE1285481/guide-bliv-frivillig-og-kom-gratis-paa-festival/

(4) http://www.lederweb.dk/ImageVault/Images/id_43223/scope_0/ImageVaultHandler.aspx

(5) http://www.frivilligraadet.dk/nyheder/ny-sfi-rapport-udviklingen-i-frivilligt-arbejde-2004-2012

(6) http://www.frivilligraadet.dk/nyheder/frivilligrapport-2012

Sponsering

sponsering

”It’s not about the size of the sponsorship, but about activation and results” (6)

Der findes mange måder at sponsorere og være sponsor på. Nogle gør det på den gammeldags måde, hvor det udelukkende handler om eksponering, andre skyder mange penge efter at aktivere deres sponsorat. De fleste har oplevet en fodbold- eller håndboldkamp, enten live eller i TV, og lagt mærke til alle mulige reklamer det pryder hele stadion eller hallen. Disse sponsorater går oftest bare ud på at publikum skal se virksomhedens logo, og huske det, også selv om det intet har med en fodbold- eller hånboldkamp at gøre.

Men der findes en anden måde at gribe sponsorater an på; nemlig aktivering af sponsorater. Det har vist sig at mange finder almindelige reklamer og logoer der popper op overalt, irriterende, forstyrrende og ligegyldige og helst bare ville være dem foruden. Men hvis man som virksomhed aktiverer sit sponsorat, tager man højde for hvilken målgruppe man gerne vil ramme, og dennes interesser. ”Vi går på stadion for at se fodbold. (…) ikke for at kigge på biler, høre om det nye havebord eller få et afdragsfrit lån. Sponsorerne burde fokusere lidt mindre på deres eget ego og lidt mere på vores behov.” (4)

Et eksempel på en virksomhed der aktiverede sit sponsorat er Stofa. Stofa sponsorerede AC Horsens, og lavede til en hjemmekamp mod FCK, hvor tilskuertallet forventedes at være højt, en helt speciel spillertrøje, som efter kampen skulle bortauktioneres. Her gik det samlede beløb til støtte af klubbens ungdomsarbejde. Derudover har Stofa benyttet spillerne fra AC Horsens i reklamefilm, og Stofa formår på denne måde at appellere ekstra meget til de der interesserer sig for fodbolden, i stedet for bare at være en ganske almindelig, forstyrrende reklame.

(1762 anslag)

Litteraturliste:

(1) http://www.ob.dk/artikel/aktiver-dit-sponsorat.aspx

(2) http://operate.dk/zoom/sponsering-eksponering-partnerskab

(3) http://www.idan.dk/nyhedsoversigt/nyheder/2011/a001socialesponsorater/

(4) Luk Logoland http://sponsormedvilje.dk/udgivelser-sponsering/

(5) http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/39687360/Hovedsponsornes_sponsorkommunikation_i_Superligaen.pdf

(6) http://studenttheses.cbs.dk/bitstream/handle/10417/1874/thomas_mark_pedersen_og_mads_boegh_larsen.pdf?sequence=1

 

CSR og bæredygtighed

CSR

”Corporate Social Responsibility er hot.” (1)

Ikea blev kåret som det mest bæredygtige Brand i 2015 af Sustainable Brand Index. IKEA går højt op i at producere stadigt flere produkter på en bæredygtig måde, uden at deres kunder kommer til at betale mere for produkterne en før. Så selvom man ikke kommer til IKEA for at købe bæredygtige produkter, kan man ”være heldig” at nogle at de produkter man køber er bæredygtige. Og man har derved gjort miljøet en tjeneste. Eftersom IKEA producerer rigtig mange produkter hvert år, har det også en målbar effekt på miljøet at de tager ansvar og gør butikkerne og produktionerne så bæredygtige som muligt.

Nogle der også fokuserer meget på CSR og bæredygtighed er Roskilde Festival og North Side. Begge festivaler går højt op i affaldssortering og økologi, og har begge til mål at maden på festivalerne skal være mindst 90 % økologisk. Jeg selv var ikke klar over at specielt North Side festivalen gør så meget for miljøet, og jeg synes det er meget imponerende. Og selv om det er en kæmpe stor opgave at gøre festivaler så bæredygtige som muligt, tager de kampen op.

Tivoli er også et af de steder hvor der fokuseres på miljøet og økologi i maden. Men her får kunderne selv et valg at træffe: få en økologisk hotdog, eller en hotdog som vi alle kender den. Og selvom der er salg i de økologiske hotdogs bliver der stadig solgt væsentligt flere af de helt almindelige hotdogs. Dette kan skyldes danskernes vaner, men også prisen. Vi er nemlig alle interesserede i at gøre det bedste for miljøet, men tit er det nemmeste og billigste valg ikke det mest bæredygtige.

Selv Københavns Universitet går op i bæredygtighed. De har udviklet en strategi som de kalder ”Grøn Campus 2020”. De tager klimaændringerne alvorligt, og forsøge at gøre en forskel ved bl.a. at sænke den mængde CO2 de udleder, fokusere på at nedsætte mængden af affald, og servere bæredygtig mad i kantinerne.

(1917 anslag)

Litteraturliste:

(1) http://ma-nyt.dk/ikea-vi-tjener-penge-paa-baeredygtighed/

(2) http://www.roskildenyt.dk/2015/04/ny-strategi-skal-goere-roskilde-festival-endnu-mere-baeredygtig/

(3) http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/festivalen-northside-store-events-boer-satse-paa-baeredygtighed

(4) https://www.tivoli.dk/da/om/virksomheden/aarsrapporter/2014

(5) http://2015.northside.dk/wp-content/uploads/2016/01/NS15_B%C3%86REDYGTIGHEDSRAPPORT.pdf

(6) http://groencampus.ku.dk/voresresultater/groenneregnskaber/KU_B_redygtighedsrapport_2014.pdf